Startrails og andet sjovt

For at starte ud, så lad os starte med at snakke om, hvad et startrail i grunden er. Et startrail er et billede, hvor man har brugt en afsindig lang eksponering, hvilket medfører, at man begynder at kunne se stjernernes vandring hen over himlen. Andet er der såmænd ikke i det.

Taksensand Fyr har i lang tid været et af mine foretrukne steder at fotografere om natten. Der er masser af muligheder ved stedet.

Teorien omkring stjernerne:

For at finde ud af fidusen med startrails, så er vi nødt til at se på, hvordan nattehimlen fungerer. Det forholder sig jo sådan, at jorden roterer omkring sin egen akse. På den nordlige halvkugle er vi endda så heldige, at vi har et punkt på himlen jorden roterer omkring. Nordstjernen, eller Polaris, er dette rotationspunkt som ligger lige over den geografiske nordpol. Der er en forskel på den magnetiske nordpol og den geografiske, og for os er det den geografiske nordpol der er interessant. Grunden til dette er, at den vil give et rotationspunkt for stjernerne i dit startrail. Og det kan man udnytte, hvis man ønsker dette.
Men denne rotation er faktisk det der giver den bevægelse som man fanger i sine billeder. Og jo længere væk fra Polaris man kommer, jo mere voldsom bliver den rotation, da stjernerne vil vandre længere over himlen. Denne rotation har også en hastighed, og den er 15 grader i timen (360/24=15). Det kan bruges til at finde ud af, hvor langt man vil have sine spor til at være i himlen.

Teorien bag kameraerne:

Vi kommer heller ikke helt udenom at snakke lidt om kameraer. I de dage, hvor man fotograferede analogt (vi er nogle der kan finde på det endnu) havde man ikke de store problemer med langtidseksponeringer. Man brugte en film med en given ASA-værdi (samme værdi som ISO-værdien i dag), og levede med de gryn som en høj ASA-værdi havde. Det kunne man ikke lave frygtelig meget om på. Man havde dog lidt problemer med, at toningen på filmen kunne ændre sig ved meget lange eksponeringer, det er til gengæld blevet nemmere med de digitale sensorer. Men generelt kunne man bare lade kameraet stå, og så regne med, at man fangede sporene i et billede.
I dag forholder det sig noget anderledes. Sensorerne i dag er elektriske, og når de står længe bliver de varme og det giver støj i billedet. Får de lov at stå rigtig længe, så får man rigtig meget støj. Det har producenterne prøvet at arbejde med ved hjælp af støjreduktion, hvor der bliver taget et mørkt billede, som bliver eksponeret i lige så lang tid som hovedbilledet, og derefter modregnet i det billede man har. Jeg bruger det ikke, jeg synes det tager for lang tid, og man er låst, hvis man vil nå flere ting i løbet af en nat.

Støj fra langtidseksponering

Billedet er taget på ISO 50 og eksponeret i 1 time.

Støj ved langtidseksponering

Et udsnit af foregående billede. Det viser den støj der kommer ved langtidseksponering. Jeg synes den er så voldsom, at jeg ikke vil kæmpe med at fjerne den.

Derfor griber jeg det an på en lidt anden måde. Jeg slår min støjreduktion fra. Den kan ind i mellem være i vejen, hvis man vil nå flere ting, da den jo tager lige så lang tid som selve billedet. Derudover kører jeg med, i den her sammenhæng, korte lukkertider af 5 minutters varighed. Intervallet mellem billederne er 1 sekund. Jeg har fundet ud af, at holder man blot knappen nede, så går kameraet i stå på et eller andet tidspunkt. Denne metode gør, at den støj der genereres  tilfældigt på de filer man laver, den bliver udlignet når vi sætter dem sammen i photoshop. Der er også noget støj som sidder samme sted hver gang, den kan vi ikke eliminere på den måde, men den mængde er ret lille og kan fjernes i photoshop efterfølgende.

Forberedelse:

Inden man så går i gang med at fotografere, kan det være en god idé, at have planlagt, hvad det er man vil. Det gælder alle former for fotografi, men især her, hvor man ikke altid lige ser, hvad det er man fotograferer.
Den første ting man skal finde ud af, er hvor man vil fotografere. Steder ser forskellige ud om natten og om dagen, og det der ser godt ud om dagen, ser ikke nødvendigvis godt ud om natten og omvendt. Steder der er kedelige om dagen, kan være rigtig spændende om natten. Så det er ud og kigge efter egnede steder. Og en vigtig ting er, lær stederne at kende, gerne med verdensretningerne, så man ved, hvor retning nord ligger i, men mere om det senere.

Dagslys

Find altid ud af, hvordan din lokation er inden du går i gang. Der kan sagtens gemme sig en masse sten og andet, som man gerne vil vide, hvor er når man skal hjem.

En anden ting der kan være godt at vide, er selvfølgelig vejrudsigten, www.dmi.dk er ganske god, www.yr.no er også brugbar. Andre foretrækker andre, det her er dem jeg bruger.
Ellers kan det også være en god idé at vide, hvornår der er fuldmåne, nymåne, måneformørkelse eller meteorstorm. Til at hjælpe med dette er der diverse værktøjer. Jeg bruger nogle applikationer på min telefon til at hjælpe mig.

Software:

Jeg nævnte ovenfor, at jeg bruger forskellige applikationer når jeg finder ud af hvor Polaris er, hvor solen går ned eller står op, eller tidspunktet. Dem får du lige listet her. Nogle af dem koster penge, andre gør ikke.

  • The Photographers Ephermeris
    er en applikation der kan hjælpe med at finde tidspunkter for solopgang og nedgang, måneopgang og nedgang. Der er også mulighed for, at se hvornår tusmørke falder, hvor stor en del af månens overflade er oplyst og så videre. Faktisk et rigtig brugbart program.
  • Starwalk
    Er en applikation der kan hjælpe med finde rundt på stjernehimmelen. Der findes andre, den er er dog ret fed. Den hiver stjernebillederne frem når man roterer telefonen rundt mod nattehimlen.
  • Photoshop
    kommer i brug senere, det er svært at undgå dette program. Det er her billederne stackes, så man får effekten med de lange spor. Der er et hav af måder at gøre det på, jeg har min, og den bliver beskrevet senere i denne artikel (eller blogindlæg).

Udstyr:

Udstyr

Man er jo nødt til at have noget udstyr for at fotografere. Selvom dette er en gammel svend, så kan den faktisk bruges til startrail, selvom artiklen godt nok er henvendt til folk med digitalt spejlrefleks.

Kamera er selvfølgelig nødvendigt, og jeg er bedøvende ligeglad med, hvad du bruger. Det eneste der er vigtigt er, at du har mulighed for at lave en BULB-indstilling.
Objektiv er der heller ikke de store krav til. Både tele og vidvinkel bruges.  Lysstyrken er heller ikke så vigtig, jeg bruger selv lysstærke optikker, som jeg blænder ned.
Stativ er meget vigtigt. Her er det vigtigt, at man har noget der er stabilt. Jeg bruger selv kulfiberstativer og kuglehoveder. Hvilke mærker der bruges, er underordnet, bare det holder til den brug du har for det.
Fjernbetjening er en vigtig del af denne form for fotografering. Jeg foretrækker en fjernbetjening med timerfunktion. Nogle kameraer har denne funktion indbygget, men jeg foretrækker timeren i fjernbetjeningen, den har virket mere pålidelig for mig og kan i øvrigt også programmeres til længere eksponeringer end man kan med den der er i kameraet.
Varmt tøj kan være en rigtig god idé, om vinteren kan det være rigtig koldt at stå i flere timer. Det kan det også om sommeren ved vandet. Hellere tag for meget tøj på end for lidt, og brug gerne princippet om at bygge op i lag. Man kan altid tage noget tøj af.
Noget at drikke og spise. Nogle siger, at man ikke skal tage kaffe med, da det er vanddrivende, jeg har kaffe, suppe og alt muligt andet med. Det kan være en god ting, og hvis du samtidigt skal tilberede det på stedet, så har man lidt og gå i gang med, når man sidder og venter på at kameraet gør sin ting.
Jeg har ind i mellem også en sovepose med, eller rettere, den ligger fast i bilen, og jeg bruger den også ind i mellem, jeg har sovet i bilen flere gange. Om ikke andet, så er den god, hvis man skal holde varmen.

Fotograferingen:

Startrail Taksensand

Taget lidt syd for fyret i de andre billeder. Der er motiver alle steder. Det eneste der ærgrer mig her, er, at nordstjernen ikke er med i billedet. Man kan dog godt fornemme, at den er lige udenfor billedrammen.

Selve fotograferingen er jo ikke den sværeste del, men der er alligevel nogle ting jeg vil sige omkring det. For det er nu dine forberedelser skal gå op i en højere enhed.
Det første du gør er at ankomme før lyset er væk. Det du’r ikke, at skulle til at finde fokus i mørke, finde ens komposition uden at vide, hvad der i grunden er i billedrammen og så videre. Det tidlige fremmøde giver også en anden fordel. Du får mulighed for at få billeder, hvor du faktisk har lys på din forgrund, og det kan du bruge senere, når billederne skal ligges sammen.

Mød op før

Som skrevet i artiklen, så kan det være en fordel at møde op på en lokation før man skal i gang med at fotografere. Først for at stille op, men også for at være sikker på, at man får et billede der rent faktisk er skarpt. Det kan være svært at vurdere midt om natten på ISO 102400.

Så start ud med at fotografere et par billeder, hvor der er lys på motivet, så har du dem at arbejde med.
Når man har fået komponeret sit billede og skudt de første billeder, hvor der er en smule lys på, så er det et spørgsmål om at vente. Jeg bruger ret lange eksponeringer, men ikke alt for lange. Eksponeringerne er længere end hvad mine kameraer kan håndtere på automatiske lysmålinger (over 30 sekunder), og derfor venter jeg med at gå i gang med at fotografere til det er næsten mørkt. Det er ingen grund til at bruge batteri og kortplads på udbrændte billeder. Men når lyset er ved at være væk, og vi nærmer os den sidste del af den blå time, så går det i gang. Jeg bruger typisk eksponeringer af 5 minutters varighed og blænden er f/4 eller f/5,6 og iso på 400. Det har fungeret fint for mig.
Jeg har også prøvet at køre rigtig lange eksponeringer (flere timer) og det har ikke kunnet betale sig. De digitale sensorer giver rigtig meget støj når de bliver varme, og det bliver de, når man kører de lange eksponeringstider. Ved at holde sig omkring de 5 minutter, så vil den genererede støj blive udlignet, når billederne stackes. Om støj stadig er et problem har jeg dog ikke prøvet med de nyeste kameraer, mine tests er et par år gamle, så prøv dig eventuelt frem her.
Men når først man har sat det hele i gang, så er det bare at vente indtil man syntes man har billeder nok. Jeg holder som regel mindst en time, gerne to.

Photoshop:

Der findes mange forskellige software der kan lave stjernespor derude, jeg har prøvet et par stykker, men syntes ikke at de har givet det resultat jeg gik efter. Jeg har derimod set en artikel, hvor man gjorde det i photoshop, og den gjorde det som jeg gerne ville have det Metoden bliver kaldt ”lighten-screen-blending”.
Det man starter med, er at loade alle sine billeder ind i en stak. Dette gøres ved at vælge ”file” derefter ”scripts” og til slut ”load files into stack”.

Load Files into Stack

Inde i “files” vælger man “scripts” og derefter “Load Files into Stack”

Her vælger man de filer der skal bruges til billedet. De skal IKKE konverteres om til et smart objekt, vi vil gerne beholde billederne, så hvert billede har sit eget lag. Vi vil heller ikke forsøge at få Photoshop til at rette de lag til, så de passer i forhold til hinanden. Det skulle vores stabile stativ gerne sørge for, at det ikke er nødvendigt.

Load Files into Stack

Skærmbilledet, hvor man vælger de filer der skal bruges til ens startrail.

Ved den metode vi har valgt at importere billederne på, så vil de i vores fil fremstå som separate lag, som vi kan gøre med hvad vi vil. Lagene vil typisk have billedets filnavn, i det nedenstående eksempel har jeg dog omdøbt dem til navne som er lidt nemmere at vise i en artikel.

Layers

Billedet viser lagene efter import. Jeg har kaldt dem nogle logiske navne, som for mig gør det nemmere at arbejde med dem. Normalt vil hvert lag bare have navnet på den fil de er dannet udfra.

Det næste er lidt tricky at forklare. For at få vores startrail samlet, så der ikke er hak mellem stjernerne (og det er ikke det ene sekunds interval der gør det, hvis man bruger andre metoder), så skal vi lave en kopi af det andet lag og til og med det næst sidste lag. De er med til at gøre billedet lysere, og er også med til at fjerne random noise.

Layers after copy

Lagene efter der er lavet kopier, der skulle gerne være en kopi fra det andet lag til det næst sidste lag. I øverste venstre hjørne er den dropboks der er interessant for vores måde at blande billederne på. Her kan man finde “Screen” og “Lighten”, som er de blendmodes vi kommer til at bruge.

Nu begynder vi så at blande lagene sammen. Og det man gør er, at man tager det andet lag og vælger blendmode ”screen” Næste ting man gør, er at vælge det første lag og det andet lag og merger dem sammen, så det bliver til et lag. På den måde undgår man en masse støj i sit billede, da den støj der genereres tilfældigt på sensoren vil blive udlignet mellem de to billeder.
Næste trin er at vælge lag nr. 3 og vælge blendmode ”screen”. Herefter vælger man kopien af lag to og lag tre, merger dem sammen til et nyt lag og vælger ”lighten” i blendmode for det nye lag. Dette gentager man indtil alle lag er lagt sammen.

Blending

Her ses de muligheder som man kan blende sine lag sammen med. “Screen” og “lighten” er de metoder vi bruger her.

Efter man har lagt billederne sammen, kan de godt se lidt for lyse ud. Måden de bliver lagt sammen på forstærker eksponeringen i hvert lag, så det bliver måske lidt for meget. Men har du taget billederne i RAW, så kan du jo bare rette dem til i curves, exposure og andre ting, så du får det rette look. Du kan også vælge at loade billederne ind og undereksponere hvert billede med en blænde, det fungerer også ganske godt. Men det her giver dig et startrail uden hak mellem stjernerne mellem de enkelte eksponeringer.

Layers blended

Et eksempel på, hvordan et billede kan se ud, når alle billederne er lagt sammen. Der er ingen redigering sket endnu her, men man kan fornemme den blå himmel, den er måske endda en smule for meget her. Det gode er så, at man kan fjerne lag, man kan hive i curves, levels og alt muligt andet for at få det til at se rigtigt ud.

Som afslutning kan billedet se sådan ud. Her er der fjernet et enkelt lag, himlen er gjort mørkere. Der er dog ikke rettet op på styrtende linier og lignende endnu, men selve tonen er ved at være rigtig. Måske en smule mere varme i billedet for at rette op på den blå tone i fyrtårnet. Den vil man se, når man arbejder i den blå time.

Finished

Billedet her kunne være et bud på et færdigt billede. Helt færdig er det dog ikke, men himlen og fyret er ved at være ramt i den rigtige tone. Der skulle måske gives lidt varmt til selve fyret og så skulle de styrtende linier rettes op, men ellers er vi tæt på.

 

Afslutning:

Nu er det jo blot op til dig og komme ud og lave nogle startrails. Det er ganske sjovt, og der er mange måder at gøre det på. Prøv eventuelt at tage en flash med ud, så kan du oplyse elementer i forgrunden. Brug månelyset og lav landskabsbilleder med stjerner på, mulighederne er store. Det er bare at komme i gang.

Moonlight

Billedet her er faktisk lavet til en timelapse. Vi var heldige at have fuldmåne, som gav en masse lys på fyrtårnet. Så vi havde faktisk problemer med, at undgå at billederne brændte ud. Men man får nogle helt andre muligheder, dagslys midt om natten. Det er ret sjovt at prøve.

Skriv et svar til John Hansen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*