![\"\"](\"http:\/\/www.tsp-photo.com\/Wordpress3\/wp-content\/uploads\/startrail-1.jpg\" "\\"startrail-1\\"")
<\/a>Taksensand Fyr har i lang tid v\u00e6ret et af mine foretrukne steder at fotografere om natten. Der er masser af muligheder ved stedet.<\/em><\/p><\/div>\n For at finde ud af fidusen med startrails, s\u00e5 er vi n\u00f8dt til at se p\u00e5, hvordan nattehimlen fungerer. Det forholder sig jo s\u00e5dan, at jorden roterer omkring sin egen akse. P\u00e5 den nordlige halvkugle er vi endda s\u00e5 heldige, at vi har et punkt p\u00e5 himlen jorden roterer omkring. Nordstjernen, eller Polaris, er dette rotationspunkt som ligger lige over den geografiske nordpol. Der er en forskel p\u00e5 den magnetiske nordpol og den geografiske, og for os er det den geografiske nordpol der er interessant. Grunden til dette er, at den vil give et rotationspunkt for stjernerne i dit startrail. Og det kan man udnytte, hvis man \u00f8nsker dette. Vi kommer heller ikke helt udenom at snakke lidt om kameraer. I de dage, hvor man fotograferede analogt (vi er nogle der kan finde p\u00e5 det endnu) havde man ikke de store problemer med langtidseksponeringer. Man brugte en film med en given ASA-v\u00e6rdi (samme v\u00e6rdi som ISO-v\u00e6rdien i dag), og levede med de gryn som en h\u00f8j ASA-v\u00e6rdi havde. Det kunne man ikke lave frygtelig meget om p\u00e5. Man havde dog lidt problemer med, at toningen p\u00e5 filmen kunne \u00e6ndre sig ved meget lange eksponeringer, det er til geng\u00e6ld blevet nemmere med de digitale sensorer. Men generelt kunne man bare lade kameraet st\u00e5, og s\u00e5 regne med, at man fangede sporene i et billede. Billedet er taget p\u00e5 ISO 50 og eksponeret i 1 time.<\/em><\/p><\/div>\n Et udsnit af foreg\u00e5ende billede. Det viser den st\u00f8j der kommer ved langtidseksponering. Jeg synes den er s\u00e5 voldsom, at jeg ikke vil k\u00e6mpe med at fjerne den.<\/em><\/p><\/div>\n Derfor griber jeg det an p\u00e5 en lidt anden m\u00e5de. Jeg sl\u00e5r min st\u00f8jreduktion fra. Den kan ind i mellem v\u00e6re i vejen, hvis man vil n\u00e5 flere ting, da den jo tager lige s\u00e5 lang tid som selve billedet. Derudover k\u00f8rer jeg med, i den her sammenh\u00e6ng, korte lukkertider af 5 minutters varighed. Intervallet mellem billederne er 1 sekund. Jeg har fundet ud af, at holder man blot knappen nede, s\u00e5 g\u00e5r kameraet i st\u00e5 p\u00e5 et eller andet tidspunkt. Denne metode g\u00f8r, at den st\u00f8j der genereres\u00a0 tilf\u00e6ldigt p\u00e5 de filer man laver, den bliver udlignet n\u00e5r vi s\u00e6tter dem sammen i photoshop. Der er ogs\u00e5 noget st\u00f8j som sidder samme sted hver gang, den kan vi ikke eliminere p\u00e5 den m\u00e5de, men den m\u00e6ngde er ret lille og kan fjernes i photoshop efterf\u00f8lgende.<\/p>\n Inden man s\u00e5 g\u00e5r i gang med at fotografere, kan det v\u00e6re en god id\u00e9, at have planlagt, hvad det er man vil. Det g\u00e6lder alle former for fotografi, men is\u00e6r her, hvor man ikke altid lige ser, hvad det er man fotograferer. Find altid ud af, hvordan din lokation er inden du g\u00e5r i gang. Der kan sagtens gemme sig en masse sten og andet, som man gerne vil vide, hvor er n\u00e5r man skal hjem.<\/em><\/p><\/div>\n En anden ting der kan v\u00e6re godt at vide, er selvf\u00f8lgelig vejrudsigten, www.dmi.dk<\/a> er ganske god, www.yr.no<\/a> er ogs\u00e5 brugbar. Andre foretr\u00e6kker andre, det her er dem jeg bruger. Jeg n\u00e6vnte ovenfor, at jeg bruger forskellige applikationer n\u00e5r jeg finder ud af hvor Polaris er, hvor solen g\u00e5r ned eller st\u00e5r op, eller tidspunktet. Dem f\u00e5r du lige listet her. Nogle af dem koster penge, andre g\u00f8r ikke.<\/p>\n Man er jo n\u00f8dt til at have noget udstyr for at fotografere. Selvom dette er en gammel svend, s\u00e5 kan den faktisk bruges til startrail, selvom artiklen godt nok er henvendt til folk med digitalt spejlrefleks.<\/em><\/p><\/div>\n Kamera er selvf\u00f8lgelig n\u00f8dvendigt, og jeg er bed\u00f8vende ligeglad med, hvad du bruger. Det eneste der er vigtigt er, at du har mulighed for at lave en BULB-indstilling. Taget lidt syd for fyret i de andre billeder. Der er motiver alle steder. Det eneste der \u00e6rgrer mig her, er, at nordstjernen ikke er med i billedet. Man kan dog godt fornemme, at den er lige udenfor billedrammen.<\/em><\/p><\/div>\n Selve fotograferingen er jo ikke den sv\u00e6reste del, men der er alligevel nogle ting jeg vil sige omkring det. For det er nu dine forberedelser skal g\u00e5 op i en h\u00f8jere enhed. Som skrevet i artiklen, s\u00e5 kan det v\u00e6re en fordel at m\u00f8de op p\u00e5 en lokation f\u00f8r man skal i gang med at fotografere. F\u00f8rst for at stille op, men ogs\u00e5 for at v\u00e6re sikker p\u00e5, at man f\u00e5r et billede der rent faktisk er skarpt. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at vurdere midt om natten p\u00e5 ISO 102400.<\/em><\/p><\/div>\n S\u00e5 start ud med at fotografere et par billeder, hvor der er lys p\u00e5 motivet, s\u00e5 har du dem at arbejde med. Der findes mange forskellige software der kan lave stjernespor derude, jeg har pr\u00f8vet et par stykker, men syntes ikke at de har givet det resultat jeg gik efter. Jeg har derimod set en artikel, hvor man gjorde det i photoshop, og den gjorde det som jeg gerne ville have det Metoden bliver kaldt \u201dlighten-screen-blending\u201d. Inde i “files” v\u00e6lger man “scripts” og derefter “Load Files into Stack”<\/em><\/p><\/div>\n Her v\u00e6lger man de filer der skal bruges til billedet. De skal IKKE konverteres om til et smart objekt, vi vil gerne beholde billederne, s\u00e5 hvert billede har sit eget lag. Vi vil heller ikke fors\u00f8ge at f\u00e5 Photoshop til at rette de lag til, s\u00e5 de passer i forhold til hinanden. Det skulle vores stabile stativ gerne s\u00f8rge for, at det ikke er n\u00f8dvendigt.<\/p>\n Sk\u00e6rmbilledet, hvor man v\u00e6lger de filer der skal bruges til ens startrail.<\/em><\/p><\/div>\n Ved den metode vi har valgt at importere billederne p\u00e5, s\u00e5 vil de i vores fil fremst\u00e5 som separate lag, som vi kan g\u00f8re med hvad vi vil. Lagene vil typisk have billedets filnavn, i det nedenst\u00e5ende eksempel har jeg dog omd\u00f8bt dem til navne som er lidt nemmere at vise i en artikel.<\/p>\n Billedet viser lagene efter import. Jeg har kaldt dem nogle logiske navne, som for mig g\u00f8r det nemmere at arbejde med dem. Normalt vil hvert lag bare have navnet p\u00e5 den fil de er dannet udfra.<\/em><\/p><\/div>\n Det n\u00e6ste er lidt tricky at forklare. For at f\u00e5 vores startrail samlet, s\u00e5 der ikke er hak mellem stjernerne (og det er ikke det ene sekunds interval der g\u00f8r det, hvis man bruger andre metoder), s\u00e5 skal vi lave en kopi af det andet lag og til og med det n\u00e6st sidste lag. De er med til at g\u00f8re billedet lysere, og er ogs\u00e5 med til at fjerne random noise.<\/p>\n Lagene efter der er lavet kopier, der skulle gerne v\u00e6re en kopi fra det andet lag til det n\u00e6st sidste lag. I \u00f8verste venstre hj\u00f8rne er den dropboks der er interessant for vores m\u00e5de at blande billederne p\u00e5. Her kan man finde “Screen” og “Lighten”, som er de blendmodes vi kommer til at bruge.<\/em><\/p><\/div>\n Nu begynder vi s\u00e5 at blande lagene sammen. Og det man g\u00f8r er, at man tager det andet lag og v\u00e6lger blendmode \u201dscreen\u201d N\u00e6ste ting man g\u00f8r, er at v\u00e6lge det f\u00f8rste lag og det andet lag og merger dem sammen, s\u00e5 det bliver til et lag. P\u00e5 den m\u00e5de undg\u00e5r man en masse st\u00f8j i sit billede, da den st\u00f8j der genereres tilf\u00e6ldigt p\u00e5 sensoren vil blive udlignet mellem de to billeder. Her ses de muligheder som man kan blende sine lag sammen med. “Screen” og “lighten” er de metoder vi bruger her.<\/em><\/p><\/div>\n Efter man har lagt billederne sammen, kan de godt se lidt for lyse ud. M\u00e5den de bliver lagt sammen p\u00e5 forst\u00e6rker eksponeringen i hvert lag, s\u00e5 det bliver m\u00e5ske lidt for meget. Men har du taget billederne i RAW, s\u00e5 kan du jo bare rette dem til i curves, exposure og andre ting, s\u00e5 du f\u00e5r det rette look. Du kan ogs\u00e5 v\u00e6lge at loade billederne ind og undereksponere hvert billede med en bl\u00e6nde, det fungerer ogs\u00e5 ganske godt. Men det her giver dig et startrail uden hak mellem stjernerne mellem de enkelte eksponeringer.<\/p>\n Et eksempel p\u00e5, hvordan et billede kan se ud, n\u00e5r alle billederne er lagt sammen. Der er ingen redigering sket endnu her, men man kan fornemme den bl\u00e5 himmel, den er m\u00e5ske endda en smule for meget her. Det gode er s\u00e5, at man kan fjerne lag, man kan hive i curves, levels og alt muligt andet for at f\u00e5 det til at se rigtigt ud.<\/em><\/p><\/div>\n Som afslutning kan billedet se s\u00e5dan ud. Her er der fjernet et enkelt lag, himlen er gjort m\u00f8rkere. Der er dog ikke rettet op p\u00e5 styrtende linier og lignende endnu, men selve tonen er ved at v\u00e6re rigtig. M\u00e5ske en smule mere varme i billedet for at rette op p\u00e5 den bl\u00e5 tone i fyrt\u00e5rnet. Den vil man se, n\u00e5r man arbejder i den bl\u00e5 time.<\/p>\nTeorien omkring stjernerne:<\/h2>\n
\nMen denne rotation er faktisk det der giver den bev\u00e6gelse som man fanger i sine billeder. Og jo l\u00e6ngere v\u00e6k fra Polaris man kommer, jo mere voldsom bliver den rotation, da stjernerne vil vandre l\u00e6ngere over himlen. Denne rotation har ogs\u00e5 en hastighed, og den er 15 grader i timen (360\/24=15). Det kan bruges til at finde ud af, hvor langt man vil have sine spor til at v\u00e6re i himlen.<\/p>\nTeorien bag kameraerne:<\/h2>\n
\nI dag forholder det sig noget anderledes. Sensorerne i dag er elektriske, og n\u00e5r de st\u00e5r l\u00e6nge bliver de varme og det giver st\u00f8j i billedet. F\u00e5r de lov at st\u00e5 rigtig l\u00e6nge, s\u00e5 f\u00e5r man rigtig meget st\u00f8j. Det har producenterne pr\u00f8vet at arbejde med ved hj\u00e6lp af st\u00f8jreduktion, hvor der bliver taget et m\u00f8rkt billede, som bliver eksponeret i lige s\u00e5 lang tid som hovedbilledet, og derefter modregnet i det billede man har. Jeg bruger det ikke, jeg synes det tager for lang tid, og man er l\u00e5st, hvis man vil n\u00e5 flere ting i l\u00f8bet af en nat.<\/p>\n<\/a><\/a>Forberedelse:<\/h2>\n
\nDen f\u00f8rste ting man skal finde ud af, er hvor man vil fotografere. Steder ser forskellige ud om natten og om dagen, og det der ser godt ud om dagen, ser ikke n\u00f8dvendigvis godt ud om natten og omvendt. Steder der er kedelige om dagen, kan v\u00e6re rigtig sp\u00e6ndende om natten. S\u00e5 det er ud og kigge efter egnede steder. Og en vigtig ting er, l\u00e6r stederne at kende, gerne med verdensretningerne, s\u00e5 man ved, hvor retning nord ligger i, men mere om det senere.<\/p>\n<\/a>
\nEllers kan det ogs\u00e5 v\u00e6re en god id\u00e9 at vide, hvorn\u00e5r der er fuldm\u00e5ne, nym\u00e5ne, m\u00e5neform\u00f8rkelse eller meteorstorm. Til at hj\u00e6lpe med dette er der diverse v\u00e6rkt\u00f8jer. Jeg bruger nogle applikationer p\u00e5 min telefon til at hj\u00e6lpe mig.<\/p>\nSoftware:<\/h2>\n
\n
\ner en applikation der kan hj\u00e6lpe med at finde tidspunkter for solopgang og nedgang, m\u00e5neopgang og nedgang. Der er ogs\u00e5 mulighed for, at se hvorn\u00e5r tusm\u00f8rke falder, hvor stor en del af m\u00e5nens overflade er oplyst og s\u00e5 videre. Faktisk et rigtig brugbart program.<\/li>\n
\nEr en applikation der kan hj\u00e6lpe med finde rundt p\u00e5 stjernehimmelen. Der findes andre, den er er dog ret fed. Den hiver stjernebillederne frem n\u00e5r man roterer telefonen rundt mod nattehimlen.<\/li>\n
\nkommer i brug senere, det er sv\u00e6rt at undg\u00e5 dette program. Det er her billederne stackes, s\u00e5 man f\u00e5r effekten med de lange spor. Der er et hav af m\u00e5der at g\u00f8re det p\u00e5, jeg har min, og den bliver beskrevet senere i denne artikel (eller blogindl\u00e6g).<\/li>\n<\/ul>\nUdstyr:<\/h2>\n
<\/a>
\nObjektiv er der heller ikke de store krav til. B\u00e5de tele og vidvinkel bruges.\u00a0 Lysstyrken er heller ikke s\u00e5 vigtig, jeg bruger selv lysst\u00e6rke optikker, som jeg bl\u00e6nder ned.
\nStativ er meget vigtigt. Her er det vigtigt, at man har noget der er stabilt. Jeg bruger selv kulfiberstativer og kuglehoveder. Hvilke m\u00e6rker der bruges, er underordnet, bare det holder til den brug du har for det.
\nFjernbetjening er en vigtig del af denne form for fotografering. Jeg foretr\u00e6kker en fjernbetjening med timerfunktion. Nogle kameraer har denne funktion indbygget, men jeg foretr\u00e6kker timeren i fjernbetjeningen, den har virket mere p\u00e5lidelig for mig og kan i \u00f8vrigt ogs\u00e5 programmeres til l\u00e6ngere eksponeringer end man kan med den der er i kameraet.
\nVarmt t\u00f8j kan v\u00e6re en rigtig god id\u00e9, om vinteren kan det v\u00e6re rigtig koldt at st\u00e5 i flere timer. Det kan det ogs\u00e5 om sommeren ved vandet. Hellere tag for meget t\u00f8j p\u00e5 end for lidt, og brug gerne princippet om at bygge op i lag. Man kan altid tage noget t\u00f8j af.
\nNoget at drikke og spise. Nogle siger, at man ikke skal tage kaffe med, da det er vanddrivende, jeg har kaffe, suppe og alt muligt andet med. Det kan v\u00e6re en god ting, og hvis du samtidigt skal tilberede det p\u00e5 stedet, s\u00e5 har man lidt og g\u00e5 i gang med, n\u00e5r man sidder og venter p\u00e5 at kameraet g\u00f8r sin ting.
\nJeg har ind i mellem ogs\u00e5 en sovepose med, eller rettere, den ligger fast i bilen, og jeg bruger den ogs\u00e5 ind i mellem, jeg har sovet i bilen flere gange. Om ikke andet, s\u00e5 er den god, hvis man skal holde varmen.<\/p>\nFotograferingen:<\/h2>\n
<\/a>
\nDet f\u00f8rste du g\u00f8r er at ankomme f\u00f8r lyset er v\u00e6k. Det du\u2019r ikke, at skulle til at finde fokus i m\u00f8rke, finde ens komposition uden at vide, hvad der i grunden er i billedrammen og s\u00e5 videre. Det tidlige fremm\u00f8de giver ogs\u00e5 en anden fordel. Du f\u00e5r mulighed for at f\u00e5 billeder, hvor du faktisk har lys p\u00e5 din forgrund, og det kan du bruge senere, n\u00e5r billederne skal ligges sammen.<\/p>\n<\/a>
\nN\u00e5r man har f\u00e5et komponeret sit billede og skudt de f\u00f8rste billeder, hvor der er en smule lys p\u00e5, s\u00e5 er det et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at vente. Jeg bruger ret lange eksponeringer, men ikke alt for lange. Eksponeringerne er l\u00e6ngere end hvad mine kameraer kan h\u00e5ndtere p\u00e5 automatiske lysm\u00e5linger (over 30 sekunder), og derfor venter jeg med at g\u00e5 i gang med at fotografere til det er n\u00e6sten m\u00f8rkt. Det er ingen grund til at bruge batteri og kortplads p\u00e5 udbr\u00e6ndte billeder. Men n\u00e5r lyset er ved at v\u00e6re v\u00e6k, og vi n\u00e6rmer os den sidste del af den bl\u00e5 time, s\u00e5 g\u00e5r det i gang. Jeg bruger typisk eksponeringer af 5 minutters varighed og bl\u00e6nden er f\/4 eller f\/5,6 og iso p\u00e5 400. Det har fungeret fint for mig.
\nJeg har ogs\u00e5 pr\u00f8vet at k\u00f8re rigtig lange eksponeringer (flere timer) og det har ikke kunnet betale sig. De digitale sensorer giver rigtig meget st\u00f8j n\u00e5r de bliver varme, og det bliver de, n\u00e5r man k\u00f8rer de lange eksponeringstider. Ved at holde sig omkring de 5 minutter, s\u00e5 vil den genererede st\u00f8j blive udlignet, n\u00e5r billederne stackes. Om st\u00f8j stadig er et problem har jeg dog ikke pr\u00f8vet med de nyeste kameraer, mine tests er et par \u00e5r gamle, s\u00e5 pr\u00f8v dig eventuelt frem her.
\nMen n\u00e5r f\u00f8rst man har sat det hele i gang, s\u00e5 er det bare at vente indtil man syntes man har billeder nok. Jeg holder som regel mindst en time, gerne to.<\/p>\nPhotoshop:<\/h2>\n
\nDet man starter med, er at loade alle sine billeder ind i en stak. Dette g\u00f8res ved at v\u00e6lge \u201dfile\u201d derefter \u201dscripts\u201d og til slut \u201dload files into stack\u201d.<\/p>\n<\/a><\/a><\/a><\/a>
\nN\u00e6ste trin er at v\u00e6lge lag nr. 3 og v\u00e6lge blendmode \u201dscreen\u201d. Herefter v\u00e6lger man kopien af lag to og lag tre, merger dem sammen til et nyt lag og v\u00e6lger \u201dlighten\u201d i blendmode for det nye lag. Dette gentager man indtil alle lag er lagt sammen.<\/p>\n<\/a><\/a>