På jagt efter Isfuglen

Isfugl, Kingfisher, Alcedo atthis

Isfugl med fisk i munden. Exif er: 1/320 sek, f/6,7, ISO 800, 1000mm.

Jeg har i mange år gerne ville fotografere Isfuglen. Det er en af de smukkeste fugle i den danske natur. Den blå farve varierer alt efter hvor meget og hvordan sollyset falder på fuglen. Men den har i mange år stået højt på min ønskeseddel. Jeg har faktisk for mange år siden fotograferet den, det var dengang man begyndte at få råd til de digitale spejlreflekskameraer, og den blev fotograferet på MEGET lang afstand.

Nå, men nok om fortiden. Det er ellers ved at være rigtig lang tid siden jeg sidst har fotograferet fugle, men for 14 dage siden havde en rigtig god ven mig med på tur, for han vidste, at jeg har haft en drøm om at få et billede af isfuglen. Og han havde fundet en god lokation til dem. Så han inviterede mig med på tur. Jeg fik lov at låne den ene af hans teler og så satte vi ellers i skjul. Efter ca 5,5 time havde vi haft ca. 1 minut med fuglen på den ønskede gren og vi gav fortabt. Den landede ikke helt, hvor vi havde håbet på, og fra mit sted var fuglen gemt bag en gren. Billedet nedenfor viser hvad vi sloges med.

Isfugl, Kingfisher, Alcedo atthis

Isfugl. Exif: 1/200 sek, f/6,3, ISO 640, 420mm.

Ugen efter var min gode ven på messe, og jeg fik lov at låne hans kraftige tele, så jeg kunne komme tættere på. Så Lørdag efter arbejde kørte jeg til lokationen, hvor jeg brugte 4 timer på at komme ind på den lille sag. Igen valgte den at lande samme sted, som den havde gjort ugen før. Og den landede kun én gang. Ellers landede den på den anden side af åen, og bag en masse grene. Den var dog så venlig, at lande i nogle grene ret langt ude. Så man faktisk også kunne få lidt efterårsfarver med i billedet. Ulempen er jo bare, at man ikke får helt så mange detaljer i billedet som man gerne vil have. Men jeg kan nu godt lide det alligevel. Det ses nedenfor.

Isfugl, Kingfisher, Alcedo atthis

Isfugl. Exif: 1/200 sek, f/6,7, ISO 1600, 1000mm

Som sagt, man bliver jo aldrig helt tilfreds, så dagen efter tog jeg afsted igen, og var på lokationen ved solopgang. Jeg vidste dog ikke, at det ville ende med at tage så lang tid som det kom til. Jeg måtte vente i 7 timer, før det skulle lykkedes mig at få endnu et billede af det blå lyn. Det skal dog siges, at i mellemtiden kom der sjove ting forbi. En mink var så elskværdig at stoppe forbi. Og ja, jeg ved godt den ikke er hjemmehørende i den danske natur, og jeg ville da også gerne have set en odder i stedet, men sådan er det bare ind i mellem. Jeg nød dog synet af den, den var ret tillidsfuld. Den gik faktisk i land 5 meter fra hvor jeg sad. Billederne følger herunder.

Mink, Mink, Mustela vison

Svømmende Mik.Exif: 1/200, f/6,7, ISO 1600, 1000mm

Mink, Mink, Mustela vison

Klatrende mink. 1/250, f/6,7, ISO 1600, 1000m

Men det var jo isfuglen vi kom efter, og derfor vil jeg slutte af med et billede.

Isfugl med fisk i munden. Exif: 1/320 sek, f/6,7, ISO 800, 1000mm

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*